Bil/kørsel

Service
Giv bilen et check inden turen. Send den eventuelt til service, så du ved, at den er på toppen.

Giv kølervæske og batteri et ekstra check. Det skal være i orden. Vær også sikker på, at campingvognen fungerer efter hensigten. Bring den eventuelt til service hos forhandleren.

Bremser
Bremserne skal være justeret og holdes rene. Et vogntog påisglat vej er meget vanskeligt at rette op, så brems altid forsigtigt på en isglat vej.

Dæk
Det er en god regel, at der altid er ens dæk på bil og campingvogn. Så har du vinterdæk på bilen, bør campingvognen også have vinterdæk. Har du pigdæk på bilen, tilrådes det, at campingvognen også er monteret med pigdæk.

Kugletryk
Brug din erfaring. Der er delte meninger om bilen har for eller baghjulstræk. Vor anbefaling er, at man fastholder et kugletryk på ca. 75 kg. Men afpas i øvrigt altid farten til forholdene: Rødt lys og stigninger sammenholdes med trafikken, så man undgår ”stop and go” igangsætninger.

Kørsel sydpå
Kører du sydpå, er det selvfølgelig tilrådeligt at montere vogntoget med vinterdæk. Pigdæk er IKKE tilladt, og vejen gennem Tyskland på motorvej er normalt farbar. Ved kørsel i sne benyttes snekæder. Hold øje med færdselsskilte, der angiver tvungen brug af snekæder.

Snekæder
Der findes flere forskellige kvaliteter af snekæder. De billigste har runde led. De er ok til løst sne, medens der til fastkørt sneog is anbefales at bruge kæder med kantede led. De er som regel lidt dyrere, men ”bider” bedre. Kæderne skal være stærke. Ved kørsel i nysne skal man være påpasselig med, om hjulene ”går igennem, så kæderne rusker”. Stop, da der så er fare for, at kæderne knækker.

Prøv at montere snekæderne derhjemme inden turen, så man bliver fortrolig med at sætte dem på.

Husk at pakke kæderne sammen med et par arbejdshandsker og eventuelt et gammelt tæppe, så de er nemme at komme til, når de skal bruges.

Sand
Sand er en af de ting, der er vigtig at have med på turen. Det strøges hvis du sidder fast eller hvis vejen er for glat og du er usikker. Strø lidt sand på vejen og se... Vips! Nu kommer vogntoget løs eller videre på en spejlglat stregning uden videre.

En passende stor plastboks med låg fyldt med sand er en af de beste hjælpmidler du kan have i din bil om vinteren.

Silikonestift, Låseolie
Husk på alt som kan fryse fast - fryser fast. Derfor er det vigtigt at smøre alle gummilister rundt om døre og vinduer inden udrejse. Både på bilen og campingvognen.

Låseolien er bedre end låsespray, da der er lidt alkohol i låse - spray som bare gør skaden værre. Når alkoholen fordamper der kun vand tilbage. Låsespray hjælper nu og her, men med låseolie kommer dine låse til at fungere meget længere

Kørsel Norge/Sverige
Det tilrådes at udstyre både bil og campingvogn med pigdæk, men som det mindste skal der sidde vinterdæk på begge ekvipager.

Fremme ved pladsen:
Kan du se og fornemme, at du selv kan komme op til, eller ind på pladsen, giver det sig selv. Men er du i tvivl, så lad vogntoget stå og kontakt pladsen. De fleste pladser vil hjælpe dig på plads ved at hente campingvognen med en traktor el.lign.

Se Bürstner her

BÜRSTNER


Bürstners modelprogram består af Premio Life, Premio, Premio Plus, og Averso Plus.

SE BÜRSTNER >>

Se KABE campingvogne

KABE


KABE  fås i Classic, Ædelsten, Royal, Imperial og Hacienda.
 

SE KABE >> 

Se VEGA campingvogne

VEGA


Danmarks billigste campingvogn med en køreklar vægt fra 575 kg

SE VEGA>>

Se Sprite campingvogne

SPRITE


Sprite campingvogne fås i Basecamp, Alpine Sport, Mondial og Sprite Cruzer.

SE SPRITE >>

FIND FORHANDLER

Se hvor du finder din nærmest forhandler:

SE HER >>